Sjúrður Skaale
07. oktober 2016
Sjúrður Skaale

Ríkisfelagsskapurin er blivin ein kafkansk labyrint

Les røðuna hjá Sjúrði undir byrjanarorðaskiftinum á fólkatingi 6. Oktober 2016 her.

(Røða hjá Sjúrði Skaale undir byrjanarorðaskiftinum á fólkatingi 6. Oktober 2016)

 

“Hold nu op med det klynkeri og brug de muligheder, som I har.”

Efter en fin dag på Sandoy var Færøudvalget til møde på Lagmandens kontor í Tórshavn.

Snakken gik om Færøernes begrænsede muligheder internationalt, da en af de danske gæster skar igennem: “Hold nu op med det klynkeri.”

Nu se – det var fint tænkte udvalgets formand.

Det er hvad der kommer ud af det, når man er sammen nogle dage og kender hinanden lidt bedre. Så er man ikke så påpasselig; så tør man være spontan og ærlig.

Manglende viden kan medføre en overfladisk relation, hvor man med forsigtighed og høflighed forsøger at dække over det begrænsede kendskab.

En sætning som: “Vores parti går ind for Rigsfællesskabet”, tror jeg giver genklang i manges erindring. Eller: “Vi respekterer de færøske myndigheder”.

Dette er et vigtigt udgangspunkt. Men at sige respekt er ikke det samme som at udvise respekt. Den, man respekterer, er man ikke så forsigtig overfor. Man går i kødet på ham fra tid til anden.

Nogen gange kan der faktisk ligge mest respekt i at sige: “Hold nu op med det klynkeri.”  

 

Tá alt álit hvarv

Men den største fare ved manglende viden er dog ikke overdreven forsigtighed. Den største fare er, at man faktiskt går til kødet – men at det, man siger, bygger på fordomme.

Jeg udgav i sidste uge en bog om det dramatiske forløb omkring år 2000, hvor forholdet mellem Danmark og Færøerne virkelig kørte af sporet.

Det var dengang den såkaldte banksag skabte total mistillid mellem landene.

Dengang Færøernes lagmand lagde sag an imod regeringen.

Dengang statsministeren gang på gang tog på forsoningsrejser til Færøerne – og nogen gange fik en iskold modtagelse.

Det var dengang Landsstyret beskyldte Danmark for at have sparet milliarder på at give USA og NATO tilladelse til at bygge militærstationer på Færøerne.

Dengang alle regeringens fem topministre med alle deres topembedsmænd i fire lange dage og aftener sad i udmattende og frugtesløse forhandlinger om færøsk selvstændighed.

Dengang dansk presse i noget, der lignede en kampagne, fuldstændig uden hæmninger kaldte det færøske folk uansvarligt, udueligt, forkælet – og forbandet.

Dengang Danmarks justitsminister blev decideret mobbet under en rejse til Tórshavn.

Dengang regeringen satte sine embedsmænd til at regne ud, hvor meget hver enkelt herboende færing kostede den danske stat.

Dengang Færøernes lagmand sammenlignede Danmark med lande, hvor mindretal ikke respekteres.

Dengang regeringen videregav pressen dokumenter, som man i fortrolighed havde modtaget fra Landsstyret.

Så fuldstændig galt kørte forholdet. Og det er altså kun 16 år siden.

Der var ikke megen berøringsangst i debatten dengang – men der var heller ikke megen viden eller forståelse eller samtale FØR det gik galt.

Den uhæmmede debat byggede på fordomme og mistillid - som i en ond spiral førte til flere fordomme og mere mistillid.

 

Flagg-málið  

Derfor er viden så vigtigt.

Og derfor er jeg som formand for Færøudvalget glad for den store interesse der altid er for at komme med på vores rejser til nordatlanten. Det gør tonen friere og løsere – og det gør det jo også nemmere for Magni Arge og mig selv at være lidt grove i tonen, når danskerne giver lidt igen.

Der skal helst være to til en boksekamp.

Det var i denne sammenhæng også et fint signal, da statsministeren besluttede, at der skulle flages med det færøske og grønlandske flag en gang om året.

At enkelte forkerte flag så blev hejst og initiativet derfor kom til at fremstå som et eksempel på den uvidenhed, den skulle bekæmpe, viste bare – som statsministeren selv sagde – på pinlig baggrund, at behovet er der.

At de forkerte flag den dag blev skiftet ud med rigtige flag symboliserede faktisk selve idéen med tiltaget: Nemlig at manglende viden og fordomme skal skiftes ud med kendskab og fakta.

Det er fint. Men den store opgave er at flytte os fra symbolernes verden til den virkelige verden.

Opgaven er fx at få systematisk undervisning om Rigsfællesskabet ind i folkeskolen og gymnasiet i Danmark, og der lægge en bund af viden som gør, at interessen stiger, og at fx pressehistorier fra Færøerne føles vedkommende. Det gør de ikke, når der ikke er nogen basal viden i forvejen.

Og når man på Færøerne bruger mange ressourcer både i folkeskolen og gymnasiet på at lære børn og unge dansk – så ville det altså være rimeligt, hvis der var i hvert fald lidt obligatorisk undervisning om Færøerne i den danske skole. Det er der ikke nu.

At flage er symbolik – dette ville være substans.

 

Sum ein labyrint hjá Kafka

Viden og forståelse bliver også stadig mere nødvendige efterhånden som Færøerne og Danmark bevæger fra hinanden på mange felter. Ikke mindst på grund af den store skillelinje, der hedder EU.

Jeg har sammen med andre i lang tid arbejdet med at få fjernet de mange grænsehindringer der er opstået mellem landene. Der er cirka 30 hindringer på vores liste. Og det ser ud til, at den bare bliver længere og længere.

I de fleste tilfælde skyldes det forskellige forvaltnings systemer – men andre gange skyldes det simpel uvidenhed.

Det sidste år er færinger, der er flyttet til Danmark, fx blevet henvist til International House. Det vil sige at de er blevet sat i samme kategori som tilflyttere fra ikke-EU lande.

Det er forkert – der er jo tale om danske statsborgere. Men sagsbehandlerne har bare konstateret er disse mennesker hverken har dansk cpr. nummer eller kommer fra EU – og derfor er de sendt i samme kø som folk fra Peru.

Der er ingen der ønsker disse hindringer. For et par år siden besluttede folketinget enstemmigt, at de skulle fjernes.

Men vi har hidtil kun fået fjernet to af de 30 på listen. Jeg håber at der kommer fart på arbejdet nu. For vi nærmer vi os et punkt hvor vi må sige, at selv om regeringen har prioriteret dette – så er det mislykkedes. Så er det en fiasko.

En del af problemet er, at kommandolinjerne er så uklare. Det er ikke kun regeringen, der har opgaven. Det har færøske myndigheder også – og det har vi, der bevæger os i grænsen mellem landene sandelig også.

Men vi må få forkortet denne liste. Dette er et af mine største ønsker til regeringen i det kommende år. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at vi i vores tætte relation skaber sådanne Kafta-agtige systemer, som vi ikke vil have – men som vi heller ikke kan komme ud af.

 

Steðgið jamrinum

Jeg plejer at holde mig fra at sige for meget om det interne politisk spil mellem partierne i Folketinget.

Men da jeg lyttede til statsministerens tale i tirsdags kom jeg i tanker om en historie om tre mænd der stod og pralede af, hvis profession var den ældste. 

Det var en arkitekt, en elektriker og en politiker.

“Oprindelig var der bare kaos”, sagde arkitekten. “Gud var den første arkitekt, da han skabte verden, og lavede orden ud af kaos. Min profession er den ældste”.

“Nej nej”, sagde elektrikeren. “Før Gud kunne gøre noget som helst andet, måtte han få overblik over det kaos der var. Han måtte skabe lys. Gud var den første el-installatør. Min profession er den ældste.”

“Nej nej nej”, sagde politikeren. “Før der var nogen som helst andre, var der politikere. Hvem tror I ellers skabte det oprindelig kaos, I taler om?”

De seneste måneder har debatten i Danmark været kaotisk. Infight i blå blok. Beskyldninger om revolverpolitik. Trusler om at vælte regeringen.

Og i tirsdags skitsede statsministeren så situationen op: Mens nogen partier ønsker en offentlig vækst på 0,5 procent om året, så er der andre der ønsker en vækst på 0,6 procent.

Helt så små er forskellene naturligvis ikke i dansk politik, men de er små. Både i og mellem blokkene.

Og når man kan skabe SÅ meget kaos ud af den lille forskel der er – så kan man få den tanke, at det var Folketinget, den omtalte politiker havde i tankerne.

Man får næsten lyst til at citere omtalte medlem af Færøudvalget: “Hold nu op med det klynkeri og brug de muligheder, som I har.”  

Og det er sagt i al respekt.

Tak for ordet.